Bernhard Severin Ingemann (født 28. maj 1789 i Torkilstrup, død 24. februar 1862 i Sorø) var en dansk salmedigter og forfatter af historiske romaner.
Formål
Vores formål er hvert år at lave en historisk festival i Sorø
LÆS MERE
Ingemannsdagen
Hvor alle kirker synger salmer og sange af B.S. Ingemann
LÆS MERE
Aktiviterer
Vi deltager også i andre aktiviteter i kommunen i løbet af året
LÆS MERE
Tilmelding
Meld dig ind og vær med til at skabe Sorø Historiske Festival
LÆS MERE
Velkommen
information om 1684-1862 Sorø Historiske Festival og dens virke.

På vores hjemmeside får man lidt information om foreningen og dens virke. Du er velkommen til at melde dig ind i vores forening og til at deltage i forskellige arrangementer, som vi afholder i løbet af året. Vores formål er hvert år at lave en historiske festival i Sorø den første weekend i juli. Se i øvrigt i vores kalender her på siden, hvornår festivalen foregår i år 2022. Hovedfokus er vores årlige festival. Vores første Sorø Historiske Festival løb af stablen i juli 2021, og på trods af at corona oplukning af landet lige var sket, et EM og regnbyger imellem vores aktiviteter, gik det alligevel overordnet fint, og nu er vi i gang. Foreningens navn dækker over en historisk tidsperiode. 1684 er året for Ludvig Holbergs fødsel, og 1862 er året for B.S. Ingemanns død.
Disse to store personligheder har bl.a. sat sit præg på Sorøs historie, hver med deres udgangspunkt og tidsperiode. Det er dog langt fra på sigt kun d´herrer Holberg og Ingemann der kommer til at præge vores festival. Det vil lige så meget være andre tidstypiske emner, som vi vil tage op og behandle. Ligeså med andre personager i Sorø. Oplysningstiden og baroktiden har så mange spændende strømninger og har haft stor indflydelse på hvordan Danmark ser ud i dag. Der er i vores tid en lyst til og en fokusering på tidligere tiders levevis. Det vil vi i samarbejde med mange forskellige samarbejdspartnere gerne sætte fokus på én gang om året med en festival helt på Sorøs præmisser. Meld dig ind i vores forening, hvor du kan være med til at skabe en historisk festival. Se mere på vores indmeldingsside.
Kommende events
Tilmeld dig vores spændende events

3. Juli 2022 kl. 09.00
Som noget helt særligt, har vi vores Ingemannsdagens fejring af B.S. Ingemann med Kirkerne.
Ingemannsdagen hvor vi fejrede ‘B.S. Ingemann med Kirkerne’ havde vi første gang i 2019 og det var også startskuddet til den efterfølgende Historiske Festival.
I 2019 deltog 6 kirker i Sorø Kommune i fejringen, og i 2020 var det 9 kirker.
I 2021 deltog alle ikke ferielukkede kirker i fejringen af B.S. Ingemann.
Også kirker rundt om i Danmark deltog, bl.a. Torkilstrup Kirke (Ingemanns fødeby), Roskilde Domkirke, Ålborg Domkirke og Vor Frelser Kirke i København.
Så på opfordring har vi nu inviteret alle Danmarks Kirker med.
Vi havde også andre aktiviteter på programmet ifm. Ingemannsdagen, f.eks. afslutning af 1684-1862 Sorø Historiske Festival i Ingemanns navn i både Akademihaven og i Munke Bjergby Kirkes have.