Lover Herren, han er nær (DDS 404)
Det er i år 200 år siden at salmedigteren B.S. Ingemann blev udnævnt til lektor i dansk sprog og
litteratur ved Sorø Akademi. Ikke alene blev han ansat ved Sorø Akademi, han giftede sig
også med sin forlovede gennem ti år, Lucie Mandix, og flyttede sammen med hende ind i den
tjenestebolig ved akademiet, som siden har båret navnet Ingemanns Hus.
En af de første opgaver, Ingemann fik, da han var tiltrådt stillingen ved Sorø Akademi, var at
forestå en Samling af morgensalmer til brug ved Akademiets daglige morgensang. Ingemann
blev i første omgang opfordret til at samle og bearbejde nogle af de kendte morgensalmer fra
den danske salmetradition, ikke mindst nogle af Kingos morgensalmer.
Da Ingemann ikke følte, at det var hans sag at bearbejde andres salmer, valgte han at skrive en
række nye morgensalmer, syv i alt, en til hver dag i ugen. Disse nye salmer skulle efter
Ingemanns opfattelse dels skrives til kendte salmemelodier, sådan at alle med det samme
kunne synge med på dem, dels skulle de ikke være for lange, dvs. de skulle være på to til tre
vers, sådan at de var hurtige at lære udenad og hurtige at synge. Det vil sige, at den
forkyndelse, som salmerne indeholdt, skulle være kort og klar, sådan at ikke alene salmernes
ord, men også deres indhold kunne huskes uden besvær.
Kun en enkelt af de syv morgensalmer kendes og bruges i dag, ”Lover Herren, han er nær”,
der som den femte morgensalme skulle synges om torsdagen. Salmen er en opfordring til
dem, der synger den, til at lovsynge den Herre, der, som han sagde i evangeliet, er til stede,
hvor to og tre er forsamlede i hans navn. Den Herre, som de, der synger salmen, derefter
henvender sig direkte til, er til stede her og nu, mens akademiets elever og lærere synger
morgensangen. Han er der dag og nat, mens vi lever, og når vi dør, er han der, og han vil være
der i hans rige, hvor han tager os med i sit evige fællesskab.
Ingemanns morgensalmer var de første af de mange salmer, der blev skrevet og indsunget i
løbet af 1800 tallet. Senere kom Grundtvigs og Ingemanns øvrige salmer og morgenog aftensange til.
Alle har de det samme tema som Ingemanns morgensalme fra 1822: ”Lover
Herren, han er nær, når vi sjunge, når vi bede; / samles i hans navn vi her, er han midt blandt
os til stede.”
Vi siger stort tak.
Peter Balslev-Clausen
Formand for Ingemanns Selskabet