B.S. Ingemann. Dannelsesrejser, et tema i hans salmer og åndelige sange.

af Peter Balslev-Clausen

For Ingemann var alt i bevægelse. Universet med dets utal af stjerner og planeter var i evig
bevægelse. Det samme var naturen i almindelighed og menneskene med den.

I morgensangene er det solen, der bevæger sig. Selvom Ingemann udmærket vidste, at det var
jorden, der på sin bane omkring solen rullede mod øst om sin egen akse, synger han om, at solen
står op i øst (”I østen stiger solen op”, DDS 749) for derefter at gå hen over verden (Sol går over
verden ud, ”Lysets engel går med glans”, DDS 747). Set fra jorden går solen hen over himlen, fra
den står op i øst, til den går ned i vest, ”Did går hver aften solen ned” (”Det står et slot i vesterled”,
DDS 775). På samme måde går menneskene gennem livet fra fødsel til død og gennem døden til
Guds rige og det evige liv, hvor mennesket i Jesus Kristus bliver ét med Gud i hans Himmel, hvor al
bevægelse ophører.

Menneskets dannelsesrejse gennem livet har Ingemann beskrevet i flere af sin salmer og
sange, tydeligst i ”Dejlig er jorden!” (DDS 121), der er en beskrivelse af et kristent menneskes liv
som en pilgrimsgang gennem jordens favre riger frem mod Paradis. Menneskelivet spejler sig fra
fødsel til død i Jesu fødsel, hans liv, hans død, hans opstandelse og hans evige liv i Guds Rige (”Nu
ringer alle klokker mod sky”, DDS 408).

Rejsen gennem livet, i løbet af hvilken mennesket bliver dannet til Guds rige, går ikke alene
gennem jordens favre riger, men også gennem ”nat og trængsel” (DDS 381). Vejen til opstandelsens
rige og frelsens paradis går for Ingemann ubetinget over Golgata. Uden sammen at være ét med
Jesus Kristus i hans lidelse og død vil vi ikke kunne være det i hans opstandelse og evige liv.
Ingemann ved og giver i sine salmer og åndelige sange udtryk for, at livet er alvor, at vi kun kan
opleve lyset på baggrund af mørket og livet på baggrund af og gennem døden. Det kristne
dannelsesprojekt, den kristne dannelsesrejse, der skal gøre mennesker til hele mennesker i kristen
forstand, går gennem jordens favre riger, over Golgata til ”den Opstandnes rige, til frelsens
Paradis”. Nok skrev Ingemann sine morgen- og aftensange for børn, men både hans salmer og hans
åndelige sange kræver et voksent perspektiv og en voksen forståelse af, hvad livet indeholder og
indebærer, for fuldt ud at kunne blive tilegnet som et personligt udtryk for dannelse og tro. Det er
denne forståelse, der i ”Dejlig er jorden” er indholdet i den sang, kristne mennesker synger på deres
vej gennem livet, med Ingemanns ord: ”Gennem de favre riger på jorden, går vi til Paradis med
sang.”