Kære Ingemannsdagens læsere

Vi er glade for at I er kommet ind på vores side her, som er til alle der holder af B.S. Ingemann og gerne vil hylde ham.

Vores forening hedder: 1684-1862 Sorø Historiske Festival. Det er inden for denne tidsperiode at B.S. Ingemann

og hans hustru Lucie Ingemann boede i det lille gule hus – en tjenestebolig ved Akademiet – i mange år og til Ingemanns død i 1862. (Derfor stopper vores tidsperiode også her)

Ingemannsdagen er et led i vores 1684-1862 Sorø Historiske Festival. Det er først og fremmest ideen med at få fejret Ingemanns salmer og sange sammen i kirkerne.

Og det er stadigvæk vores hovedfokus. Først med alle Sorø kirkers medvirkende. Og nu med flere af landets kirker, der også synes det er en ide at vi fejrer B.S. Ingemann sammen.

Det er et forholdsvist enkelt set up, der gerne skulle gøre det nemt at deltage. Om kirkerne så selv gør mere ud af dagen og fejringen er op til tiden, lysten og ikke mindst fællesskabet omkring Ingemann.

Nogle kirker laver kirkekaffe og kage og synger videre efter Ingemanns gudstjenesten. Eller man laver en lille seance med et lille glas og måske et lille foredrag eller lignende om Ingemann.

Foreningen 1684-1862 Sorø Historiske Festival kan I læse mere om på vores egen hjemmeside : www.1684-1862.dk 

Vi er egentlig ikke så interessante her, det er B.S. Ingemann til gengæld. Og vi håber at så mange kirker som muligt vil tilmelde sig vores dag. Han er ikke kun Sorøs egen B.S. Ingemann, han er hele Danmarks B.S. Ingemann.

Mvh

Foreningen 1684-1862
Mette Skjoldan
Formand

Tlf 53313311 / kontakt@1684-1862.dk